Emne: Grænsesætning
Knus
Denne fotohistorie handler om at sige fra overfor andre og være opmærksom på, hvor andres grænser går. I fotohistorien møder vi Simon og hans bedste ven Janus. Janus er på vej hen til Simon for at give ham et kram. Simon ønsker dog ikke at få et kram af Janus, men han når ikke at sige fra, før Janus krammer ham.
Fotohistorien viser, hvorfor det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvor andres grænser går. Fotohistorien er interaktiv, og man kan vælge to forskellige slutninger på den. Derudover indeholder filmen en række spørgsmål til yderligere refleksion.
At kramme
Denne fotohistorie handler om, hvordan man sikrer, at andre har lyst til, at man krammer dem. I fotohistorien møder vi en dreng. Han kan både lide at give og få kram, og han vil derfor gerne give sin ven et kram. Vennen har dog ikke lyst til at blive krammet og skubber derfor drengen væk. Drengen bliver ked af det og bange for at miste sin ven. Drengens lærer fortæller ham, at det ikke er alle, der kan lide at blive krammet, og at man derfor skal huske at spørge om lov, inden man krammer andre. Fotohistorien viser, at det er vigtigt at være opmærksom på, at andres grænser kan være forskellige fra dine.
Fotohistorien indeholder også en række øvelser og spørgsmål til yderligere refleksion.
Daniel og Amalie
Denne film handler om at være kærester og kende hinandens grænser for, hvordan man er sammen. I filmen møder vi Daniel og Amalie. Amalie har netop slået op med Daniel, da han har overskredet hendes grænser ved blandt andet at tage hende hårdt på brysterne. Amalie er dog ked af det og vil gerne forklare Daniel, hvorfor hun slog op, så de måske kan blive kærester igen. Daniel og Amalie mødes på gangen og får snakket situationen igennem. De ender med igen at blive kærester.
Filmen viser, at det er vigtigt, at være opmærksom på og respektere hinandens grænser, når man er kærester. Derudover indeholder filmen en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Katrine og Rasmus
Denne film handler om, at man kan have forskellige grænser, og at det er helt i orden. I filmen møder vi Katrine, som får besøg af Rasmus. Katrine vil gerne have, at Rasmus kan lide hende, da han er populær. Da Katrine sidder sammen med Rasmus i sengen, kysser Rasmus hende og vil have at hun skal røre ham i skridtet. Katrine har dog ikke lyst til det, men hun er bange for, om Rasmus så ikke vil kunne lide hende.
Filmen viser, at man ikke skal gøre noget, man ikke har lyst, og at andre skal respektere det, når man siger nej. Filmen er interaktiv, og man kan vælge to forskellige slutninger på den. Derudover indeholder filmen en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Festen
Denne film handler om at sige fra i situationen, hvis nogen overskrider ens grænser. I filmen møder vi Agnete på 15 år, der er til fest. Til festen danser hun med en ældre fyr ved navn Mads. Pludselig begynder Mads at røre ved Agnete og kysse hende. Det bryder Agnete sig ikke om, og hun skynder sig derfor hjem. Dagen efter fortæller Agnete sin veninde Emma om den ubehagelige oplevelse. Emma siger til Agnete, at Mads nok har misforstået Agnetes signaler, og at hun en anden bør sige tydeligt fra i situationen.
Filmen viser, hvorfor det er vigtigt, at man siger fra, hvis éns grænser bliver overskredet. Filmen indeholder også en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Vær tydelig i dit kropssprog
Denne temaside handler om, hvordan man tydeligt kan sige fra med sit kropssprog til de ting, man ikke har lyst til at være en del af. På temasiden kan man for eksempel læse om, hvordan man ved at trække sig væk eller vende ansigtet bort tydeligt signalerer, at man ikke har lyst til at være med til det, der sker.
Vær tydelig i dit sprog og i dit kropssprog
Denne temaside handler om, hvordan man siger fra overfor andre gennem sine ord og sit kropssprog. På temasiden kan man læse om, hvad man kan sige og gøre for at sige tydeligt fra overfor andre.
Derudover gøres man i temasiden også opmærksom på, at éns grænser kan flytte sig, når man for eksempel bliver ældre eller får mere erfaring.
At mærke dig selv
Denne temaside handler om, hvordan man kan lære at mærke sig selv og sine grænser, samt hvad man kan gøre, hvis man er i tvivl om, hvad man føler. På temasiden kan man læse om, hvordan det kan føles i kroppen, hvis andre gør noget ved en, som man ikke bryder sig om.
Derudover giver den nogle gode råd til, hvordan man bedre kan lære dine egne grænser at kende.
Hvad betyder samtykke?
Denne temaside handler om, hvad samtykke til sex er, og hvorfor det er vigtigt, at man kun har sex, hvis både man selv og ens partner har givet samtykke til det. På temasiden kan du både læse om samtykke til sex, samt se en kort film om begrebet.
Du bestemmer
Denne temaside handler om, at man altid selv bestemmer over sin egen krop. På temasiden kan man læse om, hvad et seksuelt overgreb er, og om hvad det vil sige at give tydeligt samtykke til sex.