Undersøgelser slår fast, at børn og unge med handicap er i en særlig udsat gruppe, hvad angår seksuelle overgreb. Dels er deres handicap grund til en forhøjet risiko, men også andre forhold gør sig gældende. Er barnet eller den unge vokset op med ringe opvækstvilkår og kaotiske familieforhold, øger det risikoen for seksuelle overgreb. Omvendt har børn og unge fra ressourcestærke og stabile hjem signifikant mindre risiko (Oldrup m.fl. 2016).
Der er forskellige typer af handicap, der gør børn og unge mere udsat end andre. Generelt viser undersøgelser, at børn og unge uden verbalt sprog og børn og unge med kognitive begrænsninger har en større risiko for at opleve et overgreb.
Grupper med et såkaldt ”usynligt” handicap er en særlig risikogruppe, da omverden ikke nødvendigvis opfanger, at de er handicappet. Det gælder børn og unge med ADHD, autisme og andre adfærdsforstyrrende handicap. De har ofte en normal intelligens og et verbalt sprog. Derfor kan det være sværere for andre mennesker at forstå deres handicap og dermed deres adfærd (Christoffersen 2019; Holt m.fl. 2017).
Der formodes at være et markant mørketal af seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap (Christoffersen 2020). Der er en grund til at tro, at de i mange tilfælde sker, uden at nogen omkring ofret opdager det. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner, pårørende og netværk kender til faresignalerne. At de ved, hvad de skal kigge efter, når et overgreb har fundet sted.
Der kan være både fysiske og psykiske tegn på, at der er foregået et seksuelt overgreb. Hos nogle vil der være flere synlige tegn, og hos andre vil der ingen tegn være. Det er vigtigt at huske, at ingen af tegnene i sig selv er bevis på, at der er sket et seksuelt overgreb. Men har man en mistanke, er det vigtigt at tage den alvorligt. Ved mistanke om seksuelt overgreb er det vigtigt, at mistanken bliver ordentligt undersøgt af børnelæger eller andre med ekspertise. Og hvis det viser sig, at mistanken er ubegrundet, at man sikre sig, at man støtter forældrene, så den ubegrundede mistanke ikke får lov til at blive hængende (Karmsteen og Christoffersen 2016).