Et seksuelt overgreb er en alvorlig hændelse. Det kan have traumatiserende følgevirkninger for den enkelte (Karmsteen og Christoffersen 2016). Socialstyrelsen definerer et seksuelt overgreb således:
Et seksuelt overgreb er ikke nødvendigvis karakteriseret ved, at krænkeren rører ved sit offer. Der er også tale om overgreb ved blufærdighedskrænkelser. Det kan være, at krænkeren blotter sig for ofret, eller tvinger ofret til at klæde sig af. Det kan også være, at ofret tvinges til at se på pornografiske billeder eller udsættes for sexchikane (Socialstyrelsens Vidensportal 2019), inspireret af Kempe og Kempe 1978).
De sociale medier er en særlig udfordring, hvad angår overgreb. Børn og unge med handicap kan ofte føle sig ensomme. Via nettet får de gode venner og bekendtskaber, som måske er vanskelige at få i det virkelige liv. På nettet kan de på den anden side være særligt sårbare over for personer, der har til hensigt at begå en form for seksuelt overgreb, da nettet kan være en nem formidlingskanal mellem offer og krænker. De sociale medier er måske også det eneste ikke-voksenkontrollerende rum for disse børn og unge. Netop dette gør, at det er vanskeligt at spore og opdage eventuelle overgreb, der foregår via nettet og de sociale medier.
Ofte er krænkeren et menneske, som ofret er afhængig af eller modtager hjælp fra. Det kan være professionelle, som er ansatte på deres botilbud, chauffører eller deres hjælpere. Det kan også være pårørende eller bekendte. I andre tilfælde er det en anden med handicap.
Mange børn og unge med handicap er meget afhængige af andres hjælp enten fysisk eller psykisk. Det sætter dem i en sårbar position. Det kan derfor være svært at berette om et overgreb begået af en person, man er afhængig af. Barnet kan frygte følgerne og være nervøs for, at hjælpen forsvinder. Eller at de mister den tætte relation til en, de har nær (Socialstyrelsen 2017).