Bertram

Denne fotohistorie handler om, hvad man gør, hvis man bliver udsat for et seksuelt overgreb af en voksen. I fotohistorien møder vi Bertram, der bor på et bosted. En dag kommer Mark, som er en voksenven, på besøg. Mark spiller både Fifa og snakker med Bertram, hvilket gør Bertram glad. På et tidspunkt spørger Mark, om Bertram har prøvet at have sex. Bertram lyver og siger ja, da han ikke vil have, at Mark synes, at han er kedelig. Derefter spørger Mark, om han skal lære Bertram noget om sex. Det ender med, at Mark begår et seksuelt overgreb på Bertram, der dagen efter er både bange og ulykkelig.

Fotohistorien viser, at det aldrig er offerets skyld, når nogen bliver udsat for et seksuel overgreb. Derudover indeholder fotohistorien en række spørgsmål til yderligere refleksion.

Læs historien her.

Isabella (10-14 år)

Denne fotohistorie handler om, hvad man gør, hvis man bliver udsat for et seksuelt overgreb af en voksen. I fotohistorien møder vi Isabella. Hendes mor og far har deres ven Jesper på besøg, der har et fotostudie. Jesper vil gerne tage billeder af Isabella, hvilket hun gerne vil. Da hun er hjemme hos Jesper for at få taget billeder, beder han hendes pludselig om at tage sine bukser og sin bluse af og lægge sig på en madras. Jesper siger, at Isabella skal røre ved hans mave og tissemand. Det har Isabella ikke lyst til, men hun gør det alligevel. Da Isabella kommer hjem er hun ked af det og bange, da Jesper gerne vil tage flere billeder af hende.

Fotohistorien viser, at det aldrig er offerets skyld, når nogen bliver udsat for et seksuelt overgreb. Derudover indeholder fotohistorien en række spørgsmål til yderligere refleksion.

Læs historien her.

Isabella skal være alene hjemme

Denne fotohistorie handler om, hvordan man kan have det selv mange år efter, man er blevet udsat for et seksuelt overgreb. I fotohistorien møder vi Isabella, der er 18 år. Da hun var mellem 12 og 16 blev hun udsat for seksuelle krænkelser af hendes mor og fars ven Jesper. Isabella fortalte ikke om krænkelserne i lang tid, da hun var flov og følte, at det var hendes egen skyld. En dag tog hun dog mod til sig og fortalte det til sin mor, hvorefter Jesper vil anmeldt til politiet og sigtet i sagen.

Fotohistorien viser, at det aldrig er offerets skyld, når nogen bliver udsat for et seksuelt overgreb, og at det er vigtigt, at man fortæller det til nogen, hvis man bliver udsat for noget, man ikke bryder dig om. Derudover indeholder fotohistorien en række spørgsmål til yderligere refleksion.

Læs historien her.

Knus

Denne fotohistorie handler om at sige fra overfor andre og være opmærksom på, hvor andres grænser går. I fotohistorien møder vi Simon og hans bedste ven Janus. Janus er på vej hen til Simon for at give ham et kram. Simon ønsker dog ikke at få et kram af Janus, men han når ikke at sige fra, før Janus krammer ham.

Fotohistorien viser, hvorfor det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvor andres grænser går. Fotohistorien er interaktiv, og man kan vælge to forskellige slutninger på den. Derudover indeholder filmen en række spørgsmål til yderligere refleksion.

Se hele historien her.

Anton

Denne fotohistorie handler om, hvordan man hilser på andre. I fotohistorien møder vi Anton, der er ude og handle med en pædagog. Anton ser pludselig en mand, som han tror, at han kender. Anton går hen til manden og giver ham et kram. Manden, der ikke kender Anton, bliver sur og beder Anton om at stoppe. Anton bliver forskrækket og skynder sig hen til sin pædagog. Anton og pædagogen aftaler, at det er bedst, hvis Anton kun krammer dem, han kender rigtig godt, og som han stoler på. Andre skal han blot hilse på ved enten at smile, give hånd eller sige hej.

Fotohistorien viser, at man skal tænke over, hvordan man hilser på folk, alt afhængigt af hvor godt man kender dem. Fotohistorien indeholder også en række øvelser og spørgsmål til yderligere refleksion.

Se hele historien her

At kramme

Denne fotohistorie handler om, hvordan man sikrer, at andre har lyst til, at man krammer dem. I fotohistorien møder vi en dreng. Han kan både lide at give og få kram, og han vil derfor gerne give sin ven et kram. Vennen har dog ikke lyst til at blive krammet og skubber derfor drengen væk. Drengen bliver ked af det og bange for at miste sin ven. Drengens lærer fortæller ham, at det ikke er alle, der kan lide at blive krammet, og at man derfor skal huske at spørge om lov, inden man krammer andre. Fotohistorien viser, at det er vigtigt at være opmærksom på, at andres grænser kan være forskellige fra dine.

Fotohistorien indeholder også en række øvelser og spørgsmål til yderligere refleksion.

Lyt til historien her.

Elena skal behandles af sin fysioterapeut

Denne fotohistorie handler, hvad man skal gøre, hvis en person gør noget, man ikke bryder sig om. I fotohistorien møder vi Elena. Hun er til behandling hos sin fysioterapeut, som hun kender godt og stoler på. Fysioterapeuten beder Elena tage sin trøje og bukser af og lægge sig på briksen. I starten masserer han hendes ryg og skuldrer, men pludselig begynder han at berøre Elena på hendes bryster og mave. Elena kan ikke lide det han gør, men hun ved ikke, hvad hun skal sige eller gøre.

Fotohistorien viser, hvorfor det er vigtigt altid at sige fra, hvis nogen overskrider éns grænser. Fotohistorien er interaktiv, og man kan vælge to forskellige slutninger på den. Derudover indeholder fotohistorien en række spørgsmål til yderligere refleksion.

Læs historien her.

Sarah skal passes af Jonas

Denne fotohistorie handler om, hvad man skal gøre i situationer, hvor andre overskrider ens grænser. I fotohistorien møder vi Sarah, som skal passes af Jonas. Da Sarah skal i seng, rører Jonas hende på maven og begynder samtidig at røre ved sin tissemand. Det bryder Sarah sig ikke om, og hun beder ham derfor om at gå.

Fotohistorien viser, at det er vigtigt at man siger fra i situationer, hvor andre overskrider dine grænser. Fotohistorien er interaktiv og indeholder desuden en række spørgsmål til yderligere refleksion.

Læs historien her.