Type: Artikel
Malik – min internetven
Denne historie handler om at møde venner på internettet. I historien fortæller Malik, der er 12 år, om hvordan han føler sig anderledes end de andre drenge på hans alder. Han interesserer sig meget for fiskeri, hvilket de andre drenge, der hvor han bor, ikke gør. Han føler sig derfor ofte ensom. Malik har dog fundet en hjemmeside på internettet for lystfiskere, hvor han har mødt en ved navn Karim. Malik og Karim er nu blevet venner og skriver ofte sammen. De har ikke mødt hinanden endnu, men de har aftalt, at de en dag skal tage på fisketur sammen. Malik har fortalt sin far om Karim, der også synes godt om ham.
Historien viser, at man godt kan møde venner på internettet, men at det er en god idé, at man fortæller sine forældre om dem, man møder. Historien indeholder også en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Ahmet og Aksel i puberten
Denne historie handler om at onanere, og om hvorhenne det er okay at gøre. I historien hører vi om Ahmet og Aksel, som begge er 13 år. De to drenge har fundet et sted i skolegården, hvor de tit kan være alene, og de aftaler at gå derhen for at onanere. En pædagog kommer forbi drengene og beder dem om at stoppe, hvorefter pædagogen går igen. Ahmet og Aksel fortsætter, da de synes, det er sjovt. Lidt efter kommer pædagogen tilbage sammen med en anden voksen. De to voksne beder igen drengene om at stoppe med at onanere. Drengene stopper og følger med de voksne, som gerne vil tale med dem.
Historien viser, at selvom onani er dejligt, er det ikke alle steder, man bør gøre det. Historien indeholder også en række øvelser og spørgsmål til yderligere refleksion.
Læs historien om Celina og hendes oplevelse på ferien
Denne historie handler om, hvordan det kan være svært at sige fra overfor andre, hvis de overskrider ens grænser. I historien fortæller Celina sin veninde om en ubehagelig oplevelse fra sin ferie, hvor en ældre dreng, som hun havde snakket med, rørte ved hendes mave, uden at Celina havde givet ham lov. Celinas veninde gør Celina opmærksom på, at drengen måske har misforstået Celinas signaler, og de to piger snakker videre om, hvorfor Celina ikke sagde fra i situationen.
Historien viser, hvorfor det er vigtigt, at man siger fra, når noget er ubehageligt, også selvom det kan være svært. Historien indeholder også en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Læs historien om Nicoline, der følte sig krænket på en strandtur
Denne historie handler om, hvad man kan gøre, hvis man oplever at blive krænket. I historien fortæller Nicoline om, hvordan hun oplevede at blive krænket af nogle ældre fyrer, da hun var på strandtur med sin plejefamilie. Efter krænkelsen snakker Nicoline med sin plejemor om, at det er vigtigt, at man er bevidst om, hvilke signaler man selv og andre sender.
Historien viser, at det er vigtigt, at man siger fra i situationer, man ikke bryder dig om. Historien indeholder også en række spørgsmål til yderligere refleksion.