
Emne: Kærester og forelskelse
At slå op
Denne temaside handler om, hvad det vil sige at slå op med sin kæreste, eller at ens kæreste slår op med en. På temasiden kan man læse om, hvad det indebærer, at man som kærestepar slår op.
Derudover kan man få gode råd til, hvordan man måske kan undgå at slå op med sin kæreste ved at holde en pause, og til hvordan man tackler de svære følelser, der kan opstå, hvis man slår op. Til sidst på temasiden kan man se en kort film, hvor en række unge fortæller om dét at slå op med sin kæreste.
At være kærester
Denne temaside handler om at være kærester. På temasiden kan man blandt andet læse om, hvordan man bliver kærester, og hvad det indebærer at have en kæreste, f.eks. hvor meget man skal ses, og hvad man skal lave, når man er sammen.
Derudover kan man læse om, hvad det vil sige at være jaloux, og hvem man ikke kan være kærester med. Temasiden indeholder desuden to korte film om dét at være kærester.
Dating
Denne temaside handler om dating. På temasiden kan man blandt andet læse om forskellige måder, hvorpå man kan komme i kontakt med personer, man godt kan lide, eller hvordan man kan møde nye mennesker gennem en datingapp.
Derudover kan man læse om, hvad man kan lave på en date, og få nogle tips til, hvilke emner man kan snakke med sin date om.
Hvordan finder man en kæreste?
Denne temaside handler om, hvor og hvordan man finder en kæreste. På temasiden kan man læse om, hvor man kan finde en kæreste henne, for eksempel på éns arbejde eller skole.
Derudover kan man få gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man møder en på nettet. Temasiden indeholder desuden en film om at dele billeder på nettet.
Noah
Denne film handler om at være forelsket og have svært ved at styre sine følelser. I filmen møder vi Noah, der er forelsket i sin klassekammerat Liva. Noah synes Liva er meget sød, men det gør mange af de andre drenge i klassen også. Noah samler mod til sig og spørger, om Liva vil se en film med ham. Det vil Liva gerne. De går mod gymnastiktimen sammen, men pludselig er der en anden dreng fra klassen, der fjoller med Liva. Noah bliver vred og skubber drengen op mod væggen. Liva siger stop til Noah, og at hun ikke vil se film med ham alligevel. Noah bliver ked af det over, at han blev så vred og siger senere undskyld til Liva. Liva bliver glad for undskyldningen og vil gerne se film med Noah alligevel.
Denne film viser, at det er vigtigt, at man tæller til ti og trækker vejret dybt, hvis man bliver vred, så man ikke kommer til at gøre noget, man fortryder bagefter. Filmen indeholder desuden en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Noah synes, Liva er smuk og meget sød
Denne film handler om at være forelsket, og hvad man kan gøre ved det. I filmen møder vi Noah, der er forelsket i sin klassekammerat Liva. Han ved ikke hvordan han skal komme i kontakt med Liva, og han er også nervøs for, om hun vil sige ja eller nej, hvis han spørger om de skal være sammen en dag.
Filmen viser, at er helt normalt, at man er forvirret, hvis man er forelsket. Filmen indeholder desuden en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Hør andres mening om at være venner eller kærester
Denne film handler om, hvad man laver med en kæreste sammenlignet med en ven. I filmen fortæller forskellige unge om, hvad de synes, man laver med en ven, som man ikke laver med sin kæreste og omvendt. Med sin ven kan man f.eks. hænge ud og snakke sammen, mens man med sin kærester også kan kysse, kramme og tage på dates. De unge kommer desuden med deres bud på, hvor man kan finde en kæreste.
Filmen viser, at der kan være mange forskellige oplevelser af, hvad man kan gøre med en ven og en kæreste.
Lærke har mødt en fyr på internettet
Denne film handler om at passe på sig selv på internettet. I filmen møder vi Lærke, der er 15 år. Hun har altid haft det lidt svært med andre mennesker, og hun har aldrig haft mange mennesker eller en kæreste. Hun skriver med en fyr, der kalder sig Anton, på internettet. Anton skriver en masse søde ting til Lærke, så hun spørger ham, om de ikke skal være kærester. Anton svarer, at det kan de godt, hvis Lærke sender ham nøgenbilleder af sig selv. Lærke ved ikke, hvad hun skal gøre.
Filmen indeholder også en række spørgsmål til yderligere refleksion.
Kærester
Denne temaside handler om, hvad det vil sige at være forelsket, hvad en kæreste er, og hvad det indebærer at være kærester. På temasiden kan man læse om, hvordan det føles at være forelsket, og at man kan være tiltrukket af forskellige køn.
Derudover kan man læse om, at der er mange forskellige måder at være kærester på, og at det altid er op til én selv og éns kæreste at blive enige om, hvordan éns forhold skal være. Temasiden indeholder desuden en film om forelskelse.
Hør unge fortælle om det, der er ok og det, der ikke er
Denne film handler om, hvad det vil sige at være kærester, og hvad man kan lave med sin kæreste. I filmen fortæller forskellige unge om, hvad de mener, det indebærer, at man er kærester. Det kan f.eks. være at man kysser eller har sex, men kun hvis man har lyst.
Filmen viser, at det kan være forskelligt, hvad man synes, at man vil lave med éns kæreste, og at det altid er én selv og éns kæreste, der skal blive enige om, hvad der er okay i forholdet.